IHC-løsninger til din bolig

Vi kører til Hvidovre, Vallensbæk og resten af Storkøbenhavn.

IHC Standard

IHC trådløs

LK IHC Net Basic

IHC-løsninger til din bolig

Kontakt ApS har mere end 28 års erfaring i el-installationer. Vi er beliggende i Hvidovre, men kører til byer i hele Storkøbenhavn.

Med IHC – Intelligent House Concept – kan du styre alle boligens elektriske installationer f.eks.

  • Varmestyring
  • Alarm og
  • Overvågning via computer og telefon

IHCs har unikke anvendelsesmuligheder og en lang række tilvalgsmuligheder, så du vælger selv, hvor stor din løsning skal være.

Se vores udvalg af produkter længere nede på siden.

Kontakt os for et uforpligtende tilbud på installation

Vi kører til både Hvidovre, Vallensbæk, Glostrup og resten af Storkøbenhavn. For et uforpligtende tilbud på IHC-løsninger, så udfyld formularen til højre, og vi vender tilbage hurtigst muligt.

Du er også velkommen til at ringe på telefon 43531734.

Få et uforpligtende tilbud

Udfyld formularen og få et uforpligtende tilbud på din el-opgave. Vi vender tilbage hurtigst muligt.

Produkter 

IHC Standard

LK IHC Standard er et koncept, som har samlet det bedste fra IHC Control og IHC Net og dækker både el og netværk til boligen. Konceptet er bygget op af en grund pakke og 9 forskellige tilvalgspakker alt efter, hvilke funktioner du ønsker, dit hus skal have.

Konceptets opbygning
IHC Standard konceptet tager udgangspunkt i en grundpakke – LK IHC Bolig pakken. Den indeholder de mest almindelige funktioner og en lang række specielle, som knytter sig til det intelligente hus:

  • ”Velkomstlys”, som byder dig velkommen med en rute ind i huset.
  • ”Sluk-alt”, som sikre at som skal slukkes er slukket, når I forlader huset.
  • ”Godnat-lys”, hvor du fra sengen slukker huset og slår alarmen til.
  • ”Lysscenarier”, hvor flere lamper tænder på én gang.
  • ”Styret stikontakt”, så du ikke skal bag sofaen for at tænde standerlampen.
  • Automatisk sluk af lyset i badeværelset efter brug.
  • Lysruter, som med ét tryk tænder lyset til f.eks. badeværelset.
  • Automatisk tænding af udendørslys mellem kl. 23 og kl. 6.
  • ”Hjemmesimulering”, så huset virker beboet – også når du ikke er hjemme.
  • ”Overfaldsalarm” i alle rum med sirene og blink med lyset.
  • Røgalarm med fast tilslutning, så batteriet ikke skal skiftes.
  • Symboler på trykkerne, så funktionerne er lette at betjene.

Når du har valgt LK IHC Bolig pakken kan du vælge mellem ni forskellige tilvalgspakker:

  • Multimedienet (kan vælges udenom grundpakken).
  • Automatisk lys.
  • Lysdæmpning.
  • Udestrøm.
  • Sikkerhed med gas- og vandalarm samt alarmmodem som ekstra muligheder.
  • Fjernstyring/visualisering.

Styring
Fjernstyring og visualisering får du med en Viewer. Det giver dig mulighed for at overvåge og styre din el-installation over internettet.

Fjernstyring får du for eksempel ved, at du fra dit arbejde kan slå alarmen til, hvis du har glemt det.

Visualisering opnår du ved at kunne se og styre en række funktioner. For eksempel hvornår der udvendige lys skal tænde, hvor længe lyset i badeværelset skal være tændt eller om lyset i et rum skal tændes manuelt eller automatisk.

IHC trådløs

Frihed til at placere dine afbrydere, hvor du vil. LK IHC® Wireless er en ny, trådløs produktserie fra Lauritz Knudsen, der giver dig frihed til at ændre din nuværende el-installation på en nem og elegant måde.

IHC Wireless kontakter fungerer i bund og grund som almindelige kontakter. Det særlige ved dem er imidlertid, at de kommunikerer trådløst med hinanden. Det gør det muligt at sætte afbrydere op, hvor du har lyst, uden at skulle trække så meget som en meter ekstra ledning. Derfor er IHC Wireless særlig velegnet, hvis du skal renovere en ældre bolig eller foretage ændringer af din el-installation.

Sendere
Sendere er afbrydere, også kaldet batteritryk, og fjernbetjening. Senderne kan placeres hvor som helst: direkte på væggen, på et møbel eller andre steder. De kan selvfølgelig også monteres i en eksisterende dåse i væggen. Alle sendere er batteridrevne og leveres med batteri.

Modtagere
Lampeudtag, stikkontakter og universalenheder er modtagere. De skal være i fysisk forbindelse med ledningerne i væggen. Det er altså dem, der skal erstatte dine nuværende kontakter og lampeudtag. Alle modtagere skal enten monteres i en dåse i væggen eller udvendigt på væggen i et underlag.

Kombi-enheder
En kombi-enhed er en kombination af en sender og en modtager. Dvs. at den kan modtage signaler fra andre trådløse sendere, men den kan også fungere som afbryder selv. Kombi-enheden fås i to udgaver: Som lysdæmpere eller som relæudgave med tænd/sluk funktion. Begge udgaver skal monteres i en dåse på væggen eller udvendigt på væggen i et underlag.

LK IHC Net Basic

Fleksibelt netværk til din bolig. LK IHC Net® Basic er et enkelt og fleksibelt system til fordeling af data-, radio-/tv- og telesignaler i boligen.

De tre signaltyper samles i en central boks. Derfra sendes de videre til boligens IHC Net Basic udtag i et fælles IHC Net Basic installationskabel. Derfor er der ikke længere behov for så mange kabeltræk. En boks kan forsyne op til otte udtag. De forskellige brugsapparater – tv, radio, pc med videre – sluttes til netudtagene ved hjælp af specielle tilslutningskabler.

IHC Net Basic er specielt beregnet til nybyggeri og kan også bruges ved større renoveringer.

Ekstra fleksibilitet
Når du slutter dit apparat til et IHC Net Basic udtag, bliver apparatet automatisk forsynet med den rette signaltype. Dit tv modtager antennesignal, din telefon modtager telesignal og så videre.

Hvis du har brug for, at et enkelt udtag skal forsyne forskellige apparater, bruger du en Triple Play splitter. Med splitteren kan et enkelt netudtag ændres til et multimedieudtag. De tre signaltyper bliver tilgængelige i splitteren – samtidig. Du kan altså i splitteren, i stedet for netudtaget, tilslutte tv, pc, telefon eller fax til samme udtag. Resultatet er stor fleksibilitet.

Afstemt design
Du kan få IHC Net Basic udtagene i LK FUGA® og LK OPUS® 66 design, så du kan matche boligens andre el-elementer, for eksempel afbrydere og stikkontakter.

Selve den centrale boks har et enkelt design og beskedne dimensioner. Den måler kun 25 x 16 x 4 cm. Det gør det let at placere den i teknikrummet.

Udvidelsesmuligheder
Har du brug for flere udtag end de otte, en IHC Net Basic boks giver mulighed for, kan du tilføje en ekstra boks til installationen. Det gøres nemt med et særligt patchkabel.

Vores certificeringer

Vi efteruddanner og certificerer løbende vores medarbejdere – til jeres og vores tryghed!